"Herregårdenes Dag" - Søndag den 18. august 2019



3. søndag i august åbner slotte og herregårde over hele landet for publikum.


På Herregårdens dag byder Broholm Slot velkommen til en dag med Broholmer Hundene.


Kom og få historien om Broholmerhundene fortalt af Torben Elmerdahl og mød hans flotte Broholmer hunde

Vær med på en af Torbens fortællinger
Kl. 12.00 – kl. 14.00 – kl. 16.00



fra Kl. 12.30 Frokosttallerken med egne og lokale specialiteter
Kuvertpris kr. 245.-

Kl. 14.00 - 17.00 Servering af Broholms Sommer – Kagebuffet med kaffe og the
Kuvertpris kr. 175.-

fra Kl. 18.30 Middag i en af Broholms hyggelige Spisestuer - 3 retters Sommermenu
Kuvertpris kr. 495.-

Forudbestilling er nødvendig

Herregårdenes glemte kulturarv


I Danmark ligger over 700 herregårde spredt
som et fintmasket net udover landskabet. Landskabet er et herregårdslandskab formet af og med godserne, der gennem århundreder
har været den væsentligste drivkraft på landet.

De store gamle hovedbygninger ligger stadig i dag i landskabet som vidnesbyrd om godsernes enorme betydning – blandt andet som de største arbejdspladser i landområderne.

Men herregårdenes rolle og kulturarv er på mange måder glemt i dag. De fleste har nok set deres lokale slot eller herregård udefra, men kender ikke stedet, historien og betydningen, som godserne har haft gennem århundreder. Herregårdene udgør en vigtig del af vores fælles historie, som har været afgørende for både natur og kultur i ethvert lokalsamfund.

Målsætningen med Herregårdenes Dag er én dag om året at åbne herregårde og herregårdslandskaber over hele landet for et bredt publikum og dermed skabe en fornyet bevidsthed om herregårdenes glemte kulturarv.