Havørred - Guiding

HAVØRREDGUIDE - Din genvej til sydfynske havørreder!

Vi tilbyder professionel guidning langs de øst- og sydfynske kyster fra land eller båd.

Vil du fange havørreder på en af Europas bedste og smukkeste havørredlokaliteter? Så skal du fiske havørred med os på Sydfyn! Der fanges havørred året rundt i det Sydfynske og pladserne varierer fra små vige over fjorde til åben kyst.
Med lokal kendskab til kysten og dens havørreder vil dine muligheder for fangst og unikke oplevelser blive betydeligt større. Vejen til succes er gåpåmod kombineret med viden om havørredens biologi, leveforhold og indgående kendskab til forholdene på fiskepladserne – denne viden har vi.

Vores guides har fisket efter havørreder i mange år og tilbringer hvert år mange hundrede timer på kysten.
Du kan med en guide, koncentrere dig fuldt ud om dit fiskeri. Guiden finder de pladser, hvor fiskeriet er godt lige nu. På fiskepladserne guides i valg af agn og teknik samt aflæsning af pladsens muligheder.
Start fiskeferien i det sydfynske med os.
Vores fiskeguides er certificerede af Danmarks Sportsfiskerforbund og vi guider både flue- og spinnefiskere.
Vi vil i løbet af dagen typisk fiske på to eller flere af de fiskepladser, der fisker bedst for tiden. Du får således indgående kendskab til minimum to super fiskepladser.

En dag med guide forløber typisk således alt efter om du vælger at fiske fra land eller båd.

Vi ankommer til den første fiskeplads, denne gennemgås og fiskeriet planlægges. Du gennemfisker pladsen under vejledning fra guiden.
Hvis vi har aftalt undervisning i specielle fiskeformer introduceres disse og vil være et fokuspunkt resten af dagen. Dette kunne for eksempel være: optimering af fluekast, bombardafiskeri, fiskeri med gulp, fiskeri med naturlig agn eller en kombination af ovenstående.
Efter at have gennemfisket første plads flytter vi til næste plads, ved ankomst spiser vi frokost. Vi gennemgår pladsen, fiskeriet planlægges og du gennemfisker pladsen under vejledning af guiden.
Under praktisk fiskeri hjælper guiden med kast og grej optimering.
Dagen opsummeres og afrundes.

Bonus ved fiskeri fra båd; Der er i området nogle rigtig fine havørredpladser, der åbner sig på en helt ny måde da vi med vores specialindrettede båd hurtig kan komme frem til og rundt mellem pladserne både de kendte, de ikke så kendte og de svært tilgængelige. Vi kan dyrke kastefiskeri og/eller drop-of-fishing fra båden. Fiskeri fra båd indeholder:
- Toptrimmet fiskebåd, med kasteplatform for og agter
- Certificeret fiskeguide
- Alt påkrævet sikkerhedsudstyr
- Passagerforsikring

Mødested & tid efter aftale

Pris:
4 timer med guide fra land (max 4 personer) 2000Dkr / 270€
Hel dag med guide fra land (8 timer, max 4 personer) 3000Dkr / 400€
4 timer med guide fra båd (max 4 personer) 3000Dkr / 400€
Hel dag med guide fra båd (8 timer, max 4 personer) 4000Dkr / 540€
Har man andre ønsker eller ønskes der guidning over flere dage spørg os om et godt tilbud.
Der er mulighed for at leje vaders, vadejakker, stænger, hjul og endegrej.