Broholm Slots historie - kort fortalt

Når man fra trappetårnet, som forbinder alle stokværk, træder ind i hallen og bydes velkommen af ingen ringere end Fjerde Christian, er stemningen straks sat.Når man fra trappetårnet, som forbinder alle stokværk, træder ind i hallen og bydes velkommen af ingen ringere end Fjerde Christian, er stemningen straks sat.Broholms historie kendes med sikkerhed fra 1326, da Esbern Snares oldebarn, Absalon Johnsen af Ulfeldt slægten, blev herre på Broholm Slot. Hans efterkommere beholdt den indtil 1473. Efter adskillige generationer af Ulfeldt-slægten havde beboet borgen, bl.a. under Grevens Fejde, også kaldet Danmarks sidste borgerkrig (1533-36), hvor mange gamle borge blev jævnet med jorden, men hvor Broholm takket være sine brede voldgrave går ram forbi, køber Otte Skeel slottet i 1641.

Det er den eneste gang Broholm er blevet handlet, og med ham ender Broholms middelalderæra. Han nedriver den brøstfældige borg og opfører den nuværende hovedbygning som en af landets sidste sengotiske bygninger, dog med stærke renæssancetræk i from af trappetårn og symmetrisk vinduesplacering.

I 1730 kommer slægten Sehested til gennem Niels Sehesteds giftermål med Elisabeth Skeel, og den er her endnu... på 13. generation.

Ejere af Broholm

Ejerne til det Broholm Slot, vi kender i dag. Det Broholm som Otte Skeel og Ide Lunge lod opføre efter nedrivningen af den gamle middelalderborg, som kunne føres tilbage til 1300-tallet og gennem mange år var i slægten Ulfeldts eje.
(1326-1356) Absalon Jonsen Ulfeldt
(1356-1443) Slægten Ulfeldt
(1443-1473) Maren Ulfeldt
(1473-1502) Johan Fikkesen
(1502-1536) Ellen Ulfeldt gift (1) Fikkesen (2) von Mehlen
(1536-1556) Axel Fikkesen
(1556-1576) Palle von Mehlen
(1576-1609) Hans von Mehlen
(1609-1611) Emerentze von Baden gift (1) von Mehlen (2) Brockenhuus
(1611-1641) Claus Brockenhuus
(1641-1644) Otte Skeel
(1644-1650) Ida Lunge gift Skeel
(1650-1670) Jørgen Skeel
(1670-1690) Jørgen Skeel
(1690-1710) Albert Skeel
(1710-1730) Mogens Skeel
(1730) Elisabeth Skeel gift (1) Sehested (2) Wessel
(1730-1745) Niels Sehested
(1745-1747) Elisabeth Skeel gift (1) Sehested (2) Wessel
(1747-1752) Caspar von Wessel
(1752-1799) Anders Sehested
(1799-1803) Niels Sehested
(1803-1811) Wibeke Marie von Pultz gift Sehested
(1811-1819) Anders Sehested
(1819-1839) Edel Marie Kjær gift Sehested
(1839-1882) Niels Frederik Bernhard Sehested
(1882-1894) Charlotte Christine Linde gift Sehested
(1894-1924) Hannibal Sehested
(1924-1977) Jørgen Sehested
(1977-2000) Birgitte Sehested gift Grice
(2000-2005) Anders Sehested / Birgitte Sehested gift Grice
(2005-) Anders Sehested / Anne Grice gift Lütken

Broholms Historie


Broholm er en herregård, der ligger i Gudme på Sydfyn. Den har været kendt siden 1300-tallet, da den i et par århundreder var i Ulfeldt-familiens eje. I 1641 blev gården i stærkt forfalden tilstand købt af Otte Skeel. Han var officer og storgodsejer og startede byggeriet på det stadigt eksisterende renæssancehus. Allerede 3 år efter døde han 39 år gammel, men hans energiske enke, Ide Lunge, fortsatte både byggeri og godsopkøb. Hun havde allerede født 9 børn og blev hele 59 år gammel.
Deres oldebarn, Elisabeth Skeel, giftede sig i 1729 med officer Niels Sehested, og siden har Broholm været i Sehested-familiens eje. Den nuværende ejer, den unge Anders Sehested Hjerl-Hansen, er 13. led.

Der har været mange markante beboere på Broholm. Frederik Sehested (1813-1882) var en dygtig landmand, skovbruger og en god administrator. Han var aktiv inden for mange grene af erhvervslivet og tog bl.a. initiativ til at anlægge en havn ved Lundeborg især til udskibning af korn. Politisk arbejdede han for at afskaffe de sidste rester af fæstevæsen til fordel for privat ejendomsret. Også var han bidt af arkæologi, som han var meget kyndig i. Han samlede oldsager på sine egne marker og opfordrede alle i Gudme og omegn til at gøre det samme. Det førte til en stor samling, som han byggede et museum til ved Broholm.
Også på hjemmefronten var Frederik aktiv, sammen med sin kone, Charlotte Christine (Linde) fik han 14 børn. En af sønnerne, Knud Sehested, blev i 1896 landets første landbrugsminister. Familien hørte naturligt hjemme i Estrups godsejerparti, Højre, og Knud forsvarede som minister det store landbrugs interesser. Den ældste bror, Hannibal Sehested var ligesom Knud uddannet jurist og embedsmand. Han blev konseilspræsident (statsminister) 1900-1901 og var den sidste Estrup-statsminister før systemskiftet i 1901, da Venstre overtog magten. Hannibal stod meget svagt politisk, for hans bagland i Højrepartiet gik i opløsning, da en gruppe på 8 under ledelsen af den rige og fornemme grev Mogens Frijs meldt sig ud for at indgå forlig med Venstre. Hannibal måtte også lide den tort, at lillebror Knud sluttede sig til disse såkaldte ”Frikonservative”.
Hannibal Sehested overtog Broholm i 1894 efter moderens død og drev godset til sin egen død i 1924. Han havde ingen børn, så Knuds søn, Jørgen Sehested, blev godsejer. Jørgen var på det tidspunkt 39 år gammel og havde som jurist (som det var skik i familien) haft forskellige stillinger i statsadministrationen. Han giftede sig i 1921 med den 15 år yngre svenske Ingrid Frisk. De fik to piger, Birgitte og Mette, men blev skilt i 1932.

I 1930erne engagerede Jørgen sig voldsomt i godsets drift, men først og fremmest i politisk arbejde. Han blev formand for Majorats foreningen, der forsvarede de betrængte godsejeres interesser og siden nært knyttet til LS (Landburgernes Sammenslutning) og Bondepartiet, der politisk set befandt sig på den yderste højrefløj. Som privatperson skrev han utallige indlæg med voldsom kritik af det demokratiske parlamentariske system og af ledende politikere, og han blev kendt som et brokkehoved, der fik adskillige injuriesager på halsen. I 1935 var han med til at organisere bondetoget til Amalienborg med en opfordring til kongen om at fyre regeringen, men Kong Christian X afviste at blande sig i det politiske spil.

Besættelsen i 1940 skabte en ny situation, og Jørgen så en ny mulighed for at vælte systemet. Han meldte sig ind i det danske Nazistparti (DNSAP), og ved det såkaldte Broholm-møde i august 1940 samledes alle ledere i DNSAP, LS og Bondepartiet for at planlægge en magtovertagelse som Quislings i Norge. Jørgen støttede den nazistiske leder, Frits Clausen men der kom ikke noget ud af mødet. Dels var partnerne indbyrdes uenige, dels var kongen og regeringen helt afvisende, og endeligt havde selv den tyske besætningsmagt ingen tiltro til foretagendet. Jørgen Sehested havde under krigen flere gange besøg af fremtrædende tyske nazister bl.a. Reinhard Heydrich. Da Heydrich i 1941 var blevet myrdet i Prag, opholdt hans enge sig en tid på Broholm.

I maj 1945 blev Jørgen Sehested arresteret og stillet for retten anklaget for landsforræderi. Det var en omfattende sag, og først i 1947 faldt byrettens dom, der lød på 12 års fængsel og konfiskation af 2/3 af hans formue. Han ankede sagen til Landsretten, der i 1948, da gemytterne var faldet lidt til ro, ændrede dommen til 8 års fængsel og konfiskation af halvdelen af formuen. Jørgen Sehested erklærede sig stadig ikke-skyldig og ankede til Højesteret, der dog i 1948 stadfæstede Landsrettens dom. Allerede i 1949 blev han efter 4 ½ år i fængsel benådet og vendte tilbage til Broholm.

Her fortsatte han til sin død i 1977 sin kamp for oprejsning med den overordnede holdning, at han altid (ligesom samarbejdsregeringen og modstandsbevægelsen) havde handlet til Danmarks bedste. Han søgte at få sagen genoptaget gennem Ankenævnet, men det blev afvist i 1954, og i 1957 sagde Den Særlige Klageret nej til genoptagelse. Så sendte han sagen til Menneskerettigheds-domstolen i Strasbourg, men her blev han også afvist.
Da alle muligheder var udtømt i 1958, kunne staten begynde at eksekvere dommen og inddrage en del af jordegodset. Dette og de mange anstrengelser og udgifter, der var gået til at føre sagen, svækkede godsets drift, og Sehested måtte yderligere sælge dele fra. Den økonomiske nedtur og omverdens fortsat fjendtlige holdning skabte et anspændt forhold til familie og venskabskreds.

Det må have været en ekstra torn i øjet for den betrængte Jørgen Sehested, at hans ældste datter, Birgitte, omkring befrielsen i 1945 forelskede sig i en engelsk officer, John Grice. Han blev udstationeret ved de engelske mandattropper i Palæstina, og de blev gift i Tel Aviv i 1946. De flyttede til England og fik i 1949 en datter, Anne. I 1960 flyttede familien til Danmark, hvor de bosatte sig på Bjergeskovgård i Lundeborg. Anne blev student fra Nyborg og fik siden en handelsuddannelse.
Ved Jørgen Sehested død i 1977 overtog Birgitte og John Grice Broholm. John Grice døde i 1996, og i 2001 overgik godset til deres datter, Anne Lütken (i 1989 gift med Frederik Lütken, som døde i 2013) og hendes søn af et tideligere ægteskab, Anders Sehested Hjerl-Hansen.
Anne Lütken har gjort et stort arbejde med at restaurere slottet og et stort og modigt arbejde med at gøre op med de mørke traumer fra bedste faderens tid. I dag er landbrugsjorden bortforpagtet, mens en vis skovdrift er bevaret. Selve slottet er indrettet til restaurant og konferencecenter og bortforpagtet til dette formål. Ridesporten har altid været Anne og Frederik Lütkens store lidenskab, og de har skabt Broholm Ride center, hvor nationale og internationale ride konkurrencer afholdes, og startet Broholm Ride klub.

I 2011 blev sønnen, Anders Sehested Hjerl-Hansen, gift med Christina Regitze Kaas Knuth, der er enearving til Egeløkke på Langeland. Vielsen foregik i Bøstrup kirke i nærheden af Egeløkke.
I hallen hænger et maleri af Hannibal Sehested (1609-1666), der var en magtfuld herre i Christians den 4.s sidste år. Han var kongens svigersøn og var 1642-1651 statholder i Norge. Da Christian den 4. efterfølger, Frederik den 3. kom på tronen, faldt Hannibal Sehested i unåde og flygtede i nogle år til udlandet, men da enevælden blev indført i 1660, blev han igen taget til nåde og blev ris-skatmester. Denne skæbne optog i høj grad Jørgen Sehested, der håbede at kunne gøre sin fjerne forfar kunsten efter og få oprejsning efter en politisk nedtur. I pejsestuen hænger et maleri af Sophie Brahe. Hun har lige så lidt som Hannibal Sehested noget med Broholm at gøre, men de har det til fælles, ar de var hotte navne i Danmark i de år, da Otte Skeel byggede Broholm. Sophie var lillesøster til Tycho Brahe og på den til noget så usædvanligt som en kvindelig videnskabsmand. Hun studerede astronomi, kemi og havekunst, men skabte også skandale ved at forfølge sin kærlighed til en forgældet og berygtet adelsmand og alkymist, Erik Lange.

Olaf Sønderberg nov. 2015