Besøg vores naboer - lokale producenter
og smag på de herlige specialiteter

Besøg Aqua Vitae Sydfyn
Aqua Vitae Sydfyn tog de først vaklende skridt i sommeren 2005 med indledende forespørgsler til myndighederne om muligheden for at etablere et mikrodestilleri. Rigtig mange offentlige instanser har noget at skulle have sagt i den forbindelse, men i løbet af efteråret 2006 var de sidste tilladelser på plads og brænderiet kunne begynde. Det første herhjemme med en frugt-brændevinsproduktion af Eau-de-Vie-type.

Aqua Vitae bruger "Broholmer Æblet" til sin helt særlige æblebrændevine.
Aqua Vitae tilbyder rundvisninger og smagninger
- Se mere her


Mosgaard - Gin & Whisky
Mosgaard Whisky er smukt indrettet i dejlige omgivelser på Sydfyn, i et flot og idyllisk beliggende nedlagt landbrug med udsigt til æbleplantager og Langelandssund fra vores lokaler.

Sydfyn er kendt for sin høje fødevarekvalitet, og Mosgaard Whisky vil arbejde videre i denne ånd med at udvikle højkvalitets alkohol baseret på de bedste økologiske råvarer.Destilleriet er et mikrodestilleri med en produktion på under 20000 flasker om året, hvilket gør at vi kan sikre en meget høj kvalitet i vores håndværk.
Mosgaard tilbyder rundvisninger og smagninger
- se nærmere info her


Ørbæk bryggeri
Ørbæk bryggeri blev grundlagt i 1906 af familien Madsen i Ørbæk, i vis ejerskab det var i tre generationer. Bryggeriet blev bygget som et malt 1906- og hvidtølsbryggeri i 1914. På Fyn blev bryggeriet specielt kendt for dets Stakitøl, som blev fremstillet af røgmalt fra bryggeriets eget malteri.

Stakitøl var en overgæret, mørk øl, der havde en røget smag. Øllet blev leveret i femliters flasker, som blev anbragt i tremmekurve af træ – deraf navnet Stakitøl. I slutningen af 70’erne solgte familien Madsen Ørbæk Bryggeri. I årene indtil 1994 havde bryggeriet skiftende ejere – ejerskiftene skyldtes den stigende konkurrence på øl og sodavand fra større bryggerier. I starten af 90érne blev den daværende ejer nødt til at lukke.

Niels og Nicolai Rømer, overtog i 1996 Ørbæk Bryggeri. Bryggeriet var intakt; i de smukke, gamle bygninger var der bryghus, tappekolonne og meget andet. Efter en del renovering af maskinpark og bygninger tog vi atter bryggeriet i brug. Af respekt for bryggeriets historie og sjæl står brygudstyr og malteri uberørt, og det giver et historisk vingesus, som er med til at fastholde os ved troen til en traditionsrig og kvalitets produktion.
Ørbæk tilbyder rundvisninger og smagninger
se nærmere info her


Skaarupøre Vingaard
Skaarupøre Vingaard ser vinfremstilling som en særegen produktion, der kan være med til at sætte fokus på lokalområdet både i form af produktionen, salg af produkter og gennem totaloplevelse for turister. De arbejder ud fra en økologisk tankegang.

Skaarupøre Vingaard er med sin totaloplevelse med til at udvikle turisttilbuddet i lokalområdet og gennem samarbejdet med andre kulinariske mikrovirksomheder med til at brande det kulinariske Sydfyn.
Skaarupøre Vingaard er certificeret som cittaslow virksomhed og bidrager således naturligt til Svendborg som Cittaslow by, Kulinarisk Sydfyn og til Smagen af Fyn.
Skaarupøre Vingaard byder på rundvisning, vinarrangementer og har en hyggelige gårdbutik.
- Se mere her



Gårdmosteriet
Gårdmosteriet er et moderne mikro-mosteri, med respekt for det gode danske æble.
Æblerne håndplukkes i plantagen og køres hjem. Inden presningen bliver æblerne kvalitetssorteret manuelt for at sikre, at kun de allerbedste æbler slipper igennem.
- Se mere her